Ved hjælp af Mailback funktionen i nShift On-premises kan du automatisk sende en email til modtageren af en forsendelse. Dette kan bruges til at informere modtageren om, at deres pakke er på vej, og du kan sende et trackinglink eller anden information om forsendelsen. Hvis du har flere actors i nShift On-premises, kan hver actor have deres egen Mailback-opsætning, eller de kan alle dele den samme.
Opsæt af Mailback
- I nShift On-premises, går du til Setup og klikker på det niveau, hvor du vil aktivere Mailback. Vælg installationsniveau, hvis du vil have en generel opsætning, der skal virke på alle actors.
- Højreklik i ruden til højre og vælg New > Mailback Setup.
- Angiv følgende under fanen General i Mailback Setup vinduet:
- Sender's Email (afsenders email): Dette er synligt for modtageren.
- Sender's Name (afsenders navn) Fx firmanavn.
- CC og BCC: Udfyld hvis nødvendigt. Er ikke obligatorisk.
- Under Send Options skal du definere, hvornår Mailback-funktionen skal sende emails:
- Manually: En email sendes, når du manuelt vælger, at der skal sendes en fra Mailback-modulet.
- On Transmit: En email sendes, når du overfører data (EDI) til transportøren.
- On submit: En email sendes, når labelen printes.
- Der er også et antal deaktiveringsindstillinger under Send Options, som kan hjælpe dig med at kontrollere sager, hvor du ikke ønsker mailback. Markér de valg, som er relevante for dig. (Tip: Markér Disable Signature, hvis du ikke ønsker, at der skal stå "Powered by nShift" i dine emails.)
- Vælg et standardsprog under Country for current language. Det er indstillet til engelsk som standard. Bemærk, at standardsproget kun bruges, når der sendes til lande udenfor dem på listen over understøttede lande. Læs mere.
- Gå til fanen Default text og indtast et emne og en tekst i feltet Mail Heading. Du kan også specificere en signatur i feltet Mail footer. Standardteksten er på det sprog, som tilhører landet du valgte under fanen General. Du kan gå frem og tilbage og vælge forskellige lande for at redigere teksten for hvert land. Det er muligt at bruge nogle HTML-koder og variabler - læs mere om dette i afsnittet HTML og variabler.
- Under fanen Field selection , skal du vælge de felter, som du vil have i dine Mailback emails. Der er fire grupper af felter, Part, Shipment, Carrier og Messages. Brug fanen Preview for at se, hvordan valget af felter vil se ud.
- Indstillinger under fanen Documents er kun nødvendige, hvis du skal bruge Mailback til at sende fragtdokumenter som labels og waybills. Se de relaterede artikler for mere information om dette.
- Gem din Mailback-opsætning ved at klikke OK.
Sprogindstillinger
Standardsproget er det sprog, som bruges, når du sender til et land, der ikke understøttes i Mailback-sprogindstillingerne.
Landene på rullelisten er de understøttede sprog. Det betyder, at selv hvis standardsproget er engelsk, så vil svensk, norsk, dansk, finsk og tysk stadig bruges, når der sendes til Sverige, Norge, Danmark, Finland og Tyskland. Standardsproget er indstillet til engelsk som standard.
Du kan også tilføje dine egne sprog:
- Klik på knappen Languages.
- Vælg et land på listen og klik Add.
- Udfyld felterne Subject, Body og Footer med den tekst, som du ønsker at modtagerne i det valgte land skal modtage.
HTML og variabler
Der er understøttelse for nogle HTML-koder i Mailback-teksten. Du kan teste dette ved at skrive koden direkte i felterne Mail Heading og Mail Footer under fanen Default text, og klikke på Preview fanen for at se hvordan det ser ud. Du kan fx indsætte et logo i feltet Mail Footer:
<img src="http://www.yoursite.com/includes/images/companylogo.png">
Du kan også indsætte dynamisk indhold i din tekst ved at bruge variabler. Tilføj @@fieldname@@ i din tekst som i det følgende eksempel, hvor modtagernavn er indsat:
Se den fulde liste med feltnavne her.
Relaterede artikler