WooCommerce er et open-source e-handels plugin til WordPress rettet mod små og mellemstore webshops, der gør det muligt at sælge produkter og tjenester fra dit WordPress-website.
nShift tilbyder nu et plugin til WooCommerce, der gør det nemt for dig at integrere dit system til DeliveryHub og håndtere dine forsendelser nemt og effektivt.
Din WooCommerce konto skal være knyttet til en Shipment Server konto. Kontakt vores kundeservice for at få en Shipment Server konto, hvis du ikke allerede har en.
Bemærk: Vores WooCommerce plugin understøttes ikke sammen med en Shipment Server On-premises løsning.
Denne artikel vil gennemgå:
- Installation af nShift plugin'et
- Tilføjelse af Shipping Profiles
- Oprettelse af en forsendelse
- Overførsel af data til transportører
- Download en liste med dagens forsendelser
- Liste med felter for udviklere
Installation af nShift plugin'et
For at kunne installere og køre plugin'et skal dit system opfylde disse mindstekrav:
- Plugin v. 1.0.0.44
- Wordpress v. 4.7
- Woocommerce v. 3.0
- PHP v.5.6
Følg disse trin for at installere plugin'et.
- Download zip-arkiv med plugin'et her:
https://integration.consignor.com/woocommerce/download-plugin - Pak filerne ud lokalt på din computer.
- FTP eller SSH adgang er påkrævet. Åbn FTP-klienten på din computer og opret forbindelse til dit website.
- Når du har forbindelse, skal du åbne denne sti: /wp-content/plugins/
- Upload den mappe, som du pakkede ud fra zip-filen til /wp-content/plugins/ på din webserver.
- Gå til WordPress admin-området og klik på Plugins i menuen. Du vil nu se nShift plugin'et installeret på Plugins siden.
- Klik på linket Activate for at aktivere plugin'et. Det kan være nødvendigt at konfigurere plugin-indstillingerne, når du aktiverer det.
- Når plugin'et er aktiveret, vil du se et nShift menupunkt. Klik på det og tilføj legitimationsoplysningerne til din Shipment Server konto. Kontakt nShifts kundeservice, hvis du ikke har legitimationsoplysninger til Shipment Server.
Tilføjelse af Shipping Profiles
En shipping profile i WooCommerce er en kombination af produkter og tillægsservices. Du skal konfigurere shipping profiles, der matcher de produkter og services fra DeliveryHub, som du ønsker at benytte.
- Gå til nShifti menuen og vælg fanen Shipping Profiles.
- For at tilføje en ny profil, skal du starte med at indtaste et navn i kolonnen Shipping profile og herefter vælge et transportørprodukt i kolonnen nShift Product ved siden af. Klik på Save for at tilføje profilen til listen.
- Når profilen er gemt, kan du klikke på Settings-linket i Action kolonnen for at tilføje yderligere tjenester, standard godstyper og transportørkontonummer (carrier account). Vælg godstyper fra dropdown-listen, indtast transportørkontonummer og marker de services, som du vil tilføje. Klik på Save Services.
- Hvis du har en shipping profile, der skal bruges til lande med forskellige toldklareringsbetingelser end i afsenderlandet, kan du klikke på Details-linket for at angive toldoplysninger.
- Udfyld standardværdier i Details-felterne. I Status-kolonnen kan du angive, om et felt skal aktiveres eller deaktiveres.
Oprettelse af en forsendelse
Her vil vi forklare, hvordan du sender en ordre ved hjælp af nShift plugin'et. For mere hjælp til funktionerne i WooCommerce, henviser vi til WooCommerce support.
- Gå til WooCommerce og vælg Orders i menuen.
- Klik på den ordre, du vil sende.
- Klik på knappen Send shipping order under nShift logoet på siden med ordreoplysninger.
- Vælg en Shipping Profil i Step 1 og udfyld eventuelle ekstra felter. De shipping profiles der er tilgængelige på listen, er dem, der tidligere er blevet tilføjet (se afsnittet om Tilføjelse af shipping profiles). Klik på Next.
- Bekræft at afsender- og modtageradresserne er korrekte i Step 2 og Step 3. Foretag eventuelle rettelser og klik på Next.
- Under Goods Line kan du tilføje yderligere oplysninger om din forsendelse. Vælg en godstype fra dropdown-listen, hvis din shipping profile understøtter godstyper. Hvis dine forsendelser indeholder mere end én pakke, kan du tilføje flere ved hjælp af Action knappen. Klik på Next.
- Under Article Info kan du redigere information omkring indholdet af din forsendelse. Brug Line Number for at knytte hvert element til den korrekte pakke.
- Klik på knappen Submit shipment, når du er klar til at udskrive labelen.
- En request vil nu blive sendt til nShift. Hvis du mangler at udfylde nogle obligatoriske felter på forsendelsen, vises en fejlmeddelelse øverst på siden.
- Hvis requesten er vellykket, vil du se en label i Ship Order-sektionen. Hvis du har lavet en forsendelse med flere pakker, kan du klikke på labelen for at hente de resterende labels. Trackingnummer-linket vil sende dig til Portal, hvor du kan se forsendelsen.
Overførsel af data til transportører
Følg trinnene nedenfor for at overføre data til transportørerne fra Woocommerce. Bemærk at du skal opdatere dit nShift plugin til den nyeste version, hvis du ikke ser Transmit fanen.
- Gå til nShift i menuen i venstre side og klik på Transmit-fanen.
- Du vil nu se en liste med alle dine forsendelser. Du kan filtrere listen efter transportør ved at klikke på transportørnavnet ovenfor listen.
- Vælg de forsendelser du vil overføre. Du kan vælge alle forsendelser på én gang ved at markere afkrydsningsfeltet i toppen.
- Klik på Transmit-knappen i bunden af listen, når du har foretaget dit valg.
Det er også muligt at logge in på Ticket og opsætte automatisk overførsel af EDI til dine transportører. Hvis du opsætter automatisk overførsel er det kun nødvendigt at foretage konfigurationen én gang, og herefter vil nShift sørge for overførslen. Brug dit Portal login (kontakt nShifts kundeservice, hvis du ikke har en portalbruger) og følg instruktionerne i denne artikel: Opsæt automatisk overførsel af EDI-filer i Ticket
Download en liste med dagens forsendelser
Du kan downloade en rapport med dagens forsendelser direkte fra nShift plugin'et i WooCommerce. Bemærk: Hvis du ikke kan se Documents-fanen skal du opdatere til den nyeste version af nShift plugin'et.
- Gå til nShift i menuen i venstre side og klik på Documents-fanen.
- Du vil nu se en liste med alle dine overførte batches. Du kan sortere listen efter transportør ved at klikke på transportørnavnet i toppen af listen. Klik på Document-linket udfor det relevante batch for at downloade en rapport med dagens forsendelser i PDF-format.
Liste med felter for udviklere
Her er en liste med de felter i WooCommerce som bruges til at udfylde data i requesten til nShift.
Der er ingen valideringer som fortæller om et felt mangler. Information i feltet "phone" sendes til feltet "Phone" og "Mobile" i Shipment Server.
'billing' => array(
'phone' => ''
'email' => '',
),
'shipping' => array(
'first_name' => ''
'last_name' => ''
'company' => ''
'address_1' => ''
'address_2' => ''
'city' => ''
'state' => ''
'postcode' => ''
'country' => ''
)