Vi anbefaler at tage backup af nShift On-premises (tidligere Consignor On-premises) regelmæssigt. Hvis serveren skulle bryde sammen kan du bruge sikkerhedskopierne til at flytte installationen til en ny server. Læs mere om flytning af nShift On-premises her.
Vigtigt: Hvis du gendanner eller flytter nShift On-premises med en gammel backup skal du bruge nye nummerserier. Kontakt nShifts Kundeservice for at få hjælp.
Sådan tages backup af nShift On-premises:
- Gå til File og vælg Backup and Shrink fra menuen i toppen.
- Vælg stien hvor backup'en skal placeres. Det kan være en god idé at benytte en computer eller hardisk til at opbevare backup filerne.
- Når stien er angivet, kan du enten klikke Save for at gemme den til senere, eller klikke på Backup for at lave backup'en med det samme. (Bemærk: Hvis SQL brugeren i server.ini ikke er sysadmin, er det ikke muligt at gennemse mapperne på c-drevet. Hvis dette er tilfældet, indtastes stien i stedet.)
Lav en planlagt backup af nShift On-premises
Det er muligt at sætte nShift On-premises til at lave en sikkerhedskopi på et planlagt tidspunkt.
- Gå til File og vælg Backup and Shrink fra menuen i toppen.
- Vælg fanebladet Schedule og klik på New. Vælg hvornår sikkerhedskopien skal foretages. Det er muligt at indstille ugedag, tidspunkt og om der skal laves tilbagevendende backup.
- Gem dine indstillinger ved at klikke på Save.
Bemærk:
Vi anbefaler at indstille Database Recovery-modellen til Simple, når du bruger nShift-softwaren til at sikkerhedskopiere databasen. Kontakt din IT-afdeling, inden du foretager ændringer i backup-konfigurationen, da det afhænger af, hvilken version af SQL du kører.
Foretag aldrig ændringer, hvis du ikke er bekendt med forskellen mellem full og simple gendannelsesmodel. Læs mere om gendannelsesmodeller her: https://docs.microsoft.com/en-us/sql/relational-databases/backup-restore/recovery-models-sql-server?view=sql-server-ver15
Det er også muligt at lave backup i SQL Server Management Studio.